Som du måske har hørt, så bliver der hvert år holdt flere ædekonkurrencer rundt omkring i verden. Dvs. konkurrencer, hvor det gælder om at spise så meget som muligt inden for et bestemt tidsrum.
Særligt kendt er Nathan’s Hot Dog Eating Contest, der bliver afholdt i New York hvert år på den 4. juli. Her gælder det om at spise så mange hotdogs som muligt på 10 minutter.
Jeg ved ikke hvor mange hotdogs jeg ville kunne spise på 10 minutter, men jeg er i hvert fald langt fra rekorden på 68 hotdogs!
Hvis du selv går med ambitioner i retning af at spise en masse hotdogs på tid, så er her en top 10 over de største superspisere nogensinde.
Rekorderne er omregnet til danske mål vha. Googles regnemaskine og dette skema.
Indhold:
1. Rich “The Locust” LeFevre
Rich har bl.a. rekorden i at spise flest chili på 10 minutter (5,7 liter) og på at spise klam “spam” dåseskinke (2,7 kg på 10 minutter).
Richs kone Charlene har også en gang dyrket denne sport på konkurrenceplan, så her er virkelig tale om en familie, der får noget at spise!
2. Ed “Cookie” Jarvis
De fleste æderekorder er i snasket mad som hotdogs, kyllingevinger og kager. Men sådan er det ikke for Ed. En af hans rekorder er i at spise vindruer – 4,0 kg på 10 minutter.
Ed holder sig dog ikke kun til frugter. Han har bl.a. også præsteret at spise 26 kager på 6 minutter.
3. Jeff “The Beast Man” Butler
Jeff har bl.a. spist 125 kyllingevinger på 10 minutter og 160 gyoza på 10 minutter (gyoza er en slags japanske dumplings). I 2013 deltog han for første gang i Nathan’s Hot Dog Eating Contest, hvor han spiste 31,5 hotdog.
4. Eric “Badlands” Booker
Eric har verdensrekorden i at spise muslibarer (0,9 kg på 6 minutter) og doughnuts (49 på 8 minutter).
Eric er kendt for at tygge masser af tyggegummi, så han kan opbygge masser af kæbestyrke til ædekonkurrencerne.
5. Matt “The Mega Toad” Stonie
Med siden 22 år tilhører Matt en yngre generation end de fleste andre deltagere i ædekonkurrencerne (han blev født i 1992). Men det har ikke forhindret ham i bl.a. at sætte rekord i at spise burgere (43 på 10 minutter) og lagkage (2,3 kg på 8 minutter).
6. Tim “Eater X” Janus
Tim har 6 verdensrekorder i at æde løs, inkl. rekorden i at spise mest sushi på 6 minutter (141 stykker sushi).
Takket være hans rekorder, så er Tim nr. 3 på IFOCE’s liste.
7. Sonya “The Black Widow” Thomas
Sonya har over 20 verdensrekorder i at æde løs. Hun har bl.a. rekorden i at spise “crab cakes” (46 på 10 minutter) og hårdkogte æg (65 på 6 minutter og 40 sekunder).
Selvom Sonya er en kvinde, så er hun nr. 5 på IFOCE’s liste og derved foran rigtig mange mænd på listen.
8. Patrick Bertoletti
Patrick har gennem tiden vundet hele 50 ædekonkurrencer og han har verdenskorderne i at spise fx. jordbærkage (6,9 kg på 8 minutter), is (6,6 liter på 8 minutter) og blæksprutter (3,0 kg på 10 minutter).
Patrick har også rekorden i at spise vægtmæssigt mest i en ædekonkurrence, da han spiste 10,5 kg under en konkurrence i 2007.
9. Joey “Jaws” Chestnut
Joey vandt i 2007 over legenden Takeru Kobayashi i Nathan’s Hot Dog Eating Contest. Alt i alt har han vundet 55 ædekonkurrencer, inkl. de 8 gange han har vundet Nathan’s Hot Dog Eating Contest.
Det er Joey der har rekorder med de 68 hot dogs på 10 minutter – og fx. også 45 pizza slices på 10 minutter. Joey er i dag nr. 1 på IFOCE’s liste.
10. Takeru “Tsunami” Kobayashi
Takeru er legenden indefor ædekonkurrencer. Selvom han kun vejer lidt under 60 kg, så vandt han i mange år i træk Nathan’s Hot Dog Eating Contest. Og første år han deltog, så fordoblede han næsten den tidligere rekord da han spiste 50 hot dogs på 10 minutter.
Tidligere var Takeru nr. 1 på IFOCE’s liste over de største stjerner (IFOCE er International Federation of Competitive Eating, dvs. den organisation der styrer ædekonkurrencerne i hele verden).