Top-10: Gode råd inden du kvitter jobbet og bliver selvstændig

0

Jobmodtagerjob - SelvstændigMange går med en drøm om at forlade det traditionelle lønmodtagerjob til fordel for et liv som selvstændig. Men hvad kræver det egentlig? Vi bringer ti gode råd her.

Vi har samlet ti gode spørgsmål, som du bør stille dig selv, inden du kvitter jobbet og springer ud som iværksætter.

10. Er du bare ulykkelig i dit nuværende job?

Nogle mennesker, der tænker, at de bør blive iværksættere, har det bare dårligt i deres nuværende rolle, lyder rådet fra forfatter Pamela Slim.

Hvis du udarbejder en grundig forretningsplan, kan du eliminere eventuelle impulsive beslutninger. Du bør beholde dit job og din sikre indkomst så længe det er muligt i første omgang, siger hun.

9. Hvordan vil din nye dag-til-dag-rutine blive?

Total frihed kan være farligt for nogle. Derfor kan man med fordel udarbejde en daglig tidsplan, man kan følge. Man kan evt. have noget motion med i sin tidsplan, så man samtidig er mere effektiv.

8. Hvordan vil du tjene penge i din forretning?

Mangel på kapital er én af de vigtigste parametre for iværksætteri. Inden du kaster dig ud i eventyret, kan det være en fordel, at opstille nogle realistiske budgetter som en del af din forretningsplan.

Din virksomhed er sandsynligvis ikke rentabel i de første tre til fem år, så det er vigtigt at være realistisk omkring, hvordan man vil tjene sine penge, fortæller Sharon Lechter, der er forfatter til bogen “Three Feet From Gold: Turn Your Obstacles Into Opportunities”.

7. Har du tænkt på evt. uforudsete omkostninger?

Jody Dyer lancerede Blackbird Tees, et tøjfirma i Richmond, og hun blev overrasket over, hvor mange udgifter hendes forretningsplan ikke havde medregnet.

Der blev brugt mange ressourcer og penge på at eksperimentere med de forskellige produkter, fortæller Dyer. Derfor valgte hun også, at tage noget freelance-arbejde ved siden af som tekstforfatter. Dermed skabte det grobund for en bedre økonomi.

6. Er du villig til at påtage dig flere roller?

At starte en virksomhed betyder, at man pludselig har mange hatte på. Den ene dag er du sælger og den næste dag gør du rent på kontoret. Så før du forlader dit job, skal du være indstillet på, at du skal være i stand til at udføre en række forskellige funktioner lige fra marketing til rengøring.

5. Hvad er dine styrker og svagheder?

Du skal være meget ærlig over for dig selv, når det gælder dine styrker og svagheder. Det kan være en fordel, at finde en eller flere samarbejdspartnere til din forretning, så I kan komplimentere hinanden.

Men man kan selvfølgelig også outsource diverse opgaver til freelancere. Det kræver dog ofte en sund økonomi, men på den lange bane, er det utroligt fornuftigt.

4. Hvem er dine fremtidige kunder og konkurrenter?

Selvom du nok ikke er i stand til at gennemteste dit markedspotentiale for din forretningsidé med det første, er det godt at have en idé om, hvem dine fremtidige kunder er. Altså hvem er målgruppen.

Derudover er det også godt, at undersøge markedet nøje i forhold til konkurrenter. Hvor kan du gøre det bedre end dem, og hvor mange konkurrenter har du reelt, som du i ny og næ skal tage højde for.

Du kan evt. lave en lille test af din idé, så det ikke bliver så stort et økonomisk og tidsmæssigt tab som det ville være blevet, hvis du skabte en stor forretning uden egentlig at kende fundamentet.

3. Bliver du støttet af din omgangskreds?

Det at blive iværksætter er et stort spring, når man kommer fra et lønmodtager-job, hvor man sandsynligvis kun har haft et ansvarsområde.

Det betyder samtidig, at baglandet, det vil sige familie og venner, skal være afklaret med, at du nok ikke er tilgængelig på samme måde. Derfor er det godt at forventningsafstemme med din omgangskreds løbende.

2. Har du en backup-løsning?

At have en plan B, før du springer ud som iværksætter, kan gøre, at du ikke går med skyklapper. Når du har afklaret, hvad der skal ske, hvis det hele ikke forløber som planlagt, så vil du bekymre dig mindre.

Det kan også være en fin idé, at holde gang i netværket, så man kan trække på det, hvis det pludselig bliver nødvendigt med deltidsarbejde eksempelvis.

1. Hvordan undgår du, at brænde broer?

I stedet for at smække med døren, når du forlader dit lønmodtagerjob, så skab en god afslutning på jobbet og få en glad arbejdsgiver.

Måske kan din chef hjælpe dig med noget sparring eller på anden måde sørge for, at du får den mest optimale start i din nye karrierevej som selvstændig.

Det kan også være, at I kan aftale, at du arbejder mindre i perioder, inden du siger dit job op, så chefen både kan finde en afløser, og du er mere sikker i forhold til din økonomi i denne periode.

Kilde: Entrepreneur.com

Leave A Reply