Der findes en række gode, danske online-magasiner for mænd. Vi har sammensat en top-5-liste over de allerbedste.
5. MMM.dk
M! har eksisteret siden 1997. M! har naturligvis også et online-univers, der ikke overraskende byder på babes og gadgets.
Magasinet henvender sig igen til den ultimative drengerøv, og byder mest af alt på hurtige kalorier, men det skal der også være plads til i en travl hverdag.
De mest populære emner på siden er: Babe, hot, fræk, bryster og lækker. Så er scenen ligesom sat.
4. Aproposmagazine.dk
Aproposmagazine.dk er det yngste magasin på listen. Siden maj måned 2011 har en dedikeret redaktion af kreative unge mennesker, drevet et magasin, der giver tid til fordybelse og underholdning indpakket i lækker grafik.
Magasinet sætter fokus på emner, såsom stil, medier, kendte, kunst og kvinder. Men de har også nogle mere unikke elementer i form af “Åbent brev” og “Ti linjer”, der er to interessante tiltag.
3. My-pleasure.dk
My-pleasure.dk er et niche-magasin for feinschmeckere. Og et rigtigt godt et af slagsen.
Nicolai Klingenberg har drevet magasinet siden 2009, og My-pleasure.dk sætter fokus på nogle af hans oplevelser samt de personligheder, han møder i hverdagen.
Herudover er der også gjort plads til drømme og store armbevægelser – serveret i øjenhøjde. Få et indblik i en tilværelse, som mange drømmer om, men som de færreste udlever.
2. Connery.dk
Connery.dk blev lanceret i januar måned 2000. Siden da har magasinet vokset til en af de mest besøgte sider i Danmark.
Magasinet målretter sig til mænd i alle aldre. Dog er der ikke så mange dybdegående artikler, som Euroman kan bryste sig af at have.
Magasinet er mere for drengerøve, men det er der bestemt heller ikke noget i vejen for. Hvem kan ikke lide at kigge på smukke kvinder, lækre biler og praktisk gear?
1. Euroman.dk
Euroman blev grundlagt i 1992, og månedsmagasinet har siden da udviklet sig til et særdeles populært magasin.
Euroman er selvfølgelig også rykket på nettet med Euroman.dk, og specielt over det seneste halvandet år, har de gjort mere ud af deres online-univers, der tidligere var meget statisk.
I dag kan man finde eksklusive artikler, mens man også kan genlæse nogle af de bedste, dybdegående artikler fra magasinerne.
Utvivlsomt det stærkeste online-magasin for mænd.