Kurs mod fjerne kyster er en kæmpe seer-succes på TV 2, hvor man følger Mikkel Beha Erichsen og hans familie. Læs 18 interessante fakta her.
Kurs mod fjerne kyster handler om familien Beha Erichsen, som sejler på de store verdenshave. To af Mikkel Beha Erichsens sønner, Theis og Emil, er taget på en treårig lang jordomrejse i familiens båd, Havana.
Vi har samlet 18 spændende fakta, blandt andet om, hvorfor det blev netop den model, hvor stor Havana er, samt familiens baggrund.
Indhold:
- 1. Hele familien er af sted
- 2. Turen startede 22. juli 2013
- 3. Disse steder besøger de blandt andet
- 4. Fakta om båden Havana
- 5. Historien bag navnet “Havana”
- 6. Derfor købte de netop “Havana”
- 7. Familien og deres baggrund
- 8. Du kan følge Havana live her
- 9. Gadgets ombord på Havana
- 10. Serien har skrevet TV-historie
- 11. Tredje sæson blev set af knap 850.000
- 12. Theis skulle ikke have været med
- 13. De fik en stor drøm opfyldt
- 14. Her er deres største frygt
- 15. Mikkel Beha og Emil Midé Erichsen har skrevet en bog
- 16. Mikkel Beha startede som bare ½-årig
- 17. Over 180.000 følger dem på Facebook
- 18. Titel-sangeren er sunget af Junker
1. Hele familien er af sted
Når mulighederne byder sig, så er hele familien af sted sammen. Det vil sige, at Theis og Emil får besøg af far Mikkel Beha Erichsen, mor Mirian Midé samt lillebror Alfred.
2. Turen startede 22. juli 2013
Den 22. juli 2013 kastede Havana fortøjningerne i Krudtløbet i København. Derfra gik turen langs vestkysten af Europa.
3. Disse steder besøger de blandt andet
På turen besøger de blandt andet følgende steder: Tenerife, Tobago, Los Roques, Venezuela, Bonaire, Cartagena i Colombia, Panama, Costa Rica, Galapagos, Frank Polynesien. Resten af turen er ikke planlagt i detaljer, men den fortsætter i hvert fald videre over Stillehavet i løbet af 2015.
4. Fakta om båden Havana
Havana er en Jeanneau Sun Odessey 51, der er bygget i 1991. Der er i alt otte køjepladser, 750 liter vand fordelt på syv tanke og en diesel-tank på 350 liter. Ombord er bl.a. en vindmølle, et solpanel, en watermaker og diverse navigationsudstyr. Båden blev købt i vinteren 2006.
Familien er ikke 100 % sikre på skibets historie, men de har fået fortalt, at den har sejlet charter i Caribien, mens den på et tidspunkt blev stjålet på Mallorca, hvorefter den blev brugt til et smuglertogt, som endte i England.
Da familien fandt skibet, var det frosset fast i isen i Ishøj Havn. På dette tidspunkt var det i miserabel stand, men det var til at betale. Vi gav den en ordentlig reparation og fik hende til at fungere igen. Det daværende navn Baloo blev udskiftet med Havana.
Tekniske detaljer:
Byggeår: 1991
Værft: Jeanneau
Model: Sun odyssey 51
Længde: 15,35 m.
Bredde: 4,85 m.
Dybgang: 1,95 m.
Deplacement: 15 tons
Mastehøjde over dæk: 18,9 m.
Vand: 750 liter
Diesel: 380 liter
Motor: Perkins MD80
Sovepladser: 2 dobbeltkøjer og 4 enkeltkøjer
Familien kan ikke huske, hvorfor båden decideret skulle hedde “Havana”. Men det rimer på både hav og vand, og Marian insisterede på, at det skulle være et navn med bogstavet “A” i, og meget gerne flere af dem.
6. Derfor købte de netop “Havana”
Der var flere årsager til at valget faldt på netop modellen Sun odyssey 51. For det første mødte familien engang en franskmand med et skib magen til Havana. Han viste en billedserie, hvor man så hans skib skyllet 80 meter ind over et koralrev på Fiji. Skibet fik ikke andre skader end masser af ridser på hele bagbord-side. Derfor var det en model, der var hårdfør og stærkt bygget.
Den anden årsag er, at cockpittet er stort og luftigt. Familien ved af erfaring, hvor lidt man befinder sig under dæk i 35 graders varme. Derfor var det essentielt for dem.
7. Familien og deres baggrund
Far, kaptajn og TV-mand – Mikkel Beha Erichsen (f. 1966):
Siden han var et halvt år har han sejlet med sin far, Troels Kløvedal, mor Marianne Kjær samt stedfar Peter Riis.
Han fik sin første optimistjolle som 8-årig og sejlede Danmark tyndt i en 2-mands Piratjolle som 15-årig.
Som 20-årig mødte han den seks år ældre Marian, som også er vokset op i en sejlerfamilie. Sammen har de sejlet i både de hjemlige, skandinaviske farvande og sammen med deres sønner på togter i den store verden.
Mikkel er storebror til Snorre, Katrine, Lærke, Gurli, Sille og Asbjørn.
Mor, Mrs. Captain og TV-dame – Marian Midé (f. 1960):
Marian Midé er datter af Jens og Sonja, som tog hende med til søs som lille. Marian voksede op i både Grønland og Australien, inden familien flyttede til København. Herfra sejlede de hver sommer i deres Danmarkskendte træskib, Rylen.
I mange år har Marian været journalist i DR’s Fakta- og dokumentar-afdeling. I en årrække har hun været tilknyttet forbrugermagasinet Kontant.
Marian er storesøster til Susan og Christian.
Storebror og skipper -Emil Midé Erichsen (f. 1990):
Emil Midé Erichsen overtog selv rorpinden i sin første Optimstjolle som 11-årig. Siden da blev det til masser af kapsejlads i Europajolle og på landsholdet i Laserjolle.
Da han var færdig med gymnasiet, uddannede Emil sig til dykkerinstruktør, hvorefter han arbejdede på en dykkerskole på Bali. Da han kom hjem til Danmark igen, tog han et job som sejlinstruktør og som produktionsassistent på blandt andet X Factor.
Lillebror, storebror og maskinchef – Theis Midé Erichsen (f. 1993):
Allerede da han var helt lille, var Theis Midé Erichsen meget interesseret i mekanik. Som 9-årig fik han sin første, brugte motocross-cykel.
Theis gik i både 9. og 10. klasse på Oures Adventurelinje, mens han fortsatte til Østrig for at uddanne sig til snowboardinstruktør.
I flere sæsoner har Theis arbejdet som instruktør i alperne kombineret med jobbet som sælger i en surf/ski- og snowboardbutik i København.
Lillebror, sanger og 1. mand – Alfred Midé Erichsen (f. 1999):
Den yngste i flokken er Alfred Midé Erichsen. Siden han var helt lille har han sejlet jolle i Hvidovre Sejlklub.
Som 8-årig gik han sine egne veje. Han bestod optagelsesprøven til Københavns Drengekor og sang 2. sopran ved et utal af gudstjenester i Domkirken samt ved koncerter i Danmark og udlandet.
Som den eneste i familien ved Alfred rigtig meget om fodbold. Samtidig er han en god kok, og han går for tiden i 10. klasse på Oure Efterskoles board-linje, hvor han bruger en masse tid på at vindsurfe.
8. Du kan følge Havana live her
Via GPS-tracking kan du direkte følge Havanas tur på verdenshavene. Ifølge GPS-trackeren befinder de sig i skrivende stund i Indonesien.
Gå til følgende link: http://www.gsattrack.com/Login
Og brug disse informationer:
User name: followhavana
Password: Havana
9. Gadgets ombord på Havana
Theis har otte boards af forskellige slags ombord. Derudover er der fire komplette dykkersæt, mundharmonikaer i både A og C, en enkelt slangebøsse og to guitarer.
10. Serien har skrevet TV-historie
Den 17. marts 2015 skrev serien “Kurs mod fjerne kyster” TV-historie, da afsnittet fik den rekordhøje vurdering 4,7 på skalaen fra 1-5, hvor 5 er højest. Det var TV-historie på dette tidspunkt. I gennemsnit har serien scoret 4,5 for de to første sæsoner.
11. Tredje sæson blev set af knap 850.000
842.000 danskere så med, da tredje sæson rullede over skærmen. Det var samtidig en seer-andel på 44 procent blandt de 20-60-årige, mens første program af tredje sæson fik en flot score på 4,6. Det må siges at være flotte tal i disse streaming-tider.
12. Theis skulle ikke have været med
Storebror Emil Midé Erichsen fortæller, at hans lillebror Theis faktisk ikke skulle have været med på turen. Men Theis insisterede, og han truede med ikke at hjælpe med klargøringen af båden, før afrejse, hvis han ikke fik lov til at rejse med på den tre år lange tur.
Far Mikkel Beha troede ikke, at Theis ville kunne have klaret mere end halvandet år på båden.
“Men vi kunne ikke se det (Theis trivsel på båden red.), fordi Theis har forandret sig så meget fra dengang, hvor vi gik og gjorde klar til den her jordomsejling, til den Theis, han er nu,” forklarer Mikkel Beha Erichsen til BT.
13. De fik en stor drøm opfyldt
Familien Beha fik en stor drøm opfyldt, da de i tredje sæson lykkedes med at nå frem til øen Pitcairn. For at komme dertil var de nødt til at flyve og derefter sejle med et fragtskib på en to dage lang rejse. Fragtskibet kommer kun til øen fire gange i løbet af et år.
Det er noget nær umuligt at komme frem til øen med et sejlskib, fordi ankerforholdene er så dårlige i nærheden af øen. Men det lykkedes altså for Mikkel, Marian og Alfred.
Det var helt sikkert en drøm, der gjorde farfar Troels Kløvedal misundelig, da han hørte det, fordi han også var drømt om at besøge “Den hemmelige ø”.
“Det var lige her (ud for øen, red.), min far måtte opgive drømmen om at komme i land på mytteristernes ø. Nordkaperen havde fået vand i motoren, og det var for risikabelt at smide anker ud for de skarpe klipper uden en motor, der skulle kunne få dem væk igen, hvis vinden vendte,” fortæller Mikkel Beha Erichsen til TV 2’s hjemmeside.
14. Her er deres største frygt
Seerne har kunnet stille spørgsmål til Mikkel Beha Erichsen, og han fortæller, hvad deres største frygt er i forbindelse med Havana.
“Vores største frygt er, at nogen skal falde over bord, og vi ikke finder dem igen, fordi det kan jo ske. Det må ikke ske, men det kan det jo ske, og det er en af de ting, man bliver nødt til at leve med,” svarer Mikkel Beha Erichsen.
Nummer to over det, som de frygter mest, er sygdom.
“Det er en af de store bekymringer, for som Emil siger, så har han en plan, hvis masten knækker, eller hvis kølen ryger af, men hvis der er nogen, der får en blindtarmsbetændelse eller en voldsom infektion i benet, så kan de godt være på herrens mark, men de har en god medicinkasse og en håndbog for søfarer, og så må de jo prøve så godt de kan, at finde ud af det.”
15. Mikkel Beha og Emil Midé Erichsen har skrevet en bog
Mikkel Beha Erichsen og Emil Midé Erichsen har udgivet en samtalebog, der hedder “Hej Far, Kære Emil”. Her får man endnu mere indsigt i deres nære forhold samt en større indsigt i den eventyrlige tur på havene. Den handler også om at gøre sine drømme til virkelighed. Den er udgivet efter to års sejlads.
16. Mikkel Beha startede som bare ½-årig
Mikkel Beha Erichsen var bare et halvt år, før han fik lov til at rejse med sin far, Troels Kløvedal, på hans skib Nordkaperen. Som 6-årig havde han sit første dyk med iltflaske sammen med Troels.
17. Over 180.000 følger dem på Facebook
På deres Facebook-side Kurs mod fjerne kyster, er der i skrivende stund lidt over 181.000 personer, som følger dem. På Facebook-siden er TV 2 gode til at interagere med følgerne samt løbende lægge spændende fortællinger og videoer op.
18. Titel-sangeren er sunget af Junker
Det er sangeren Junker med det borgerlige navn, Christian Juncker, som synger titel-melodien til serien. Sangen hedder Havana, ligesom familiens båd.
Læs mere om programmet og se klip fra Kurs mod fjerne kyster på TV 2’s hjemmeside her.