Vild med dans kører i 2013 på 10. sæson. Vi har kigget nærmere på de tidligere vindere af det populære danse-program. To kvindelig dansere har som de eneste vundet to gange.
Vild med dans har været en stor succes for TV 2. I år bliver danse-showet sendt for tiende gang i Danmarks historie. Det første program blev sendt i 2005.
Toplister.nu har set nærmere på de tidligere vindere af Vild med dans.
Indhold:
- 1. Mia Lyhne og Thomas Evers Poulsen (Foråret 2005)
- 2. David Owe og Vickie Jo Ringgaard (Efteråret 2005)
- 3. Christina Roslyng og Steen Lund (2006)
- 4. Robert Hansen og Marianne Eihilt (2007)
- 5. Joachim B. Olsen og Marianne Eihilt (2008)
- 6. Casper Elgaard og Vickie Jo Ringgaard (2009)
- 7. Cecilie Hother og Mads Vad (2010)
- 8. Sophie Fjellvang-Sølling og Silas Holst (2011)
- 9. Joakim Ingversen og Claudia Rex (2012)
- 10. Mie Skov og Mads Vad (2013)
1. Mia Lyhne og Thomas Evers Poulsen (Foråret 2005)
I foråret 2005 blev Vild med dans for første gang vist for danskerne. Her var det skuespillerinden Mia Lyhne, der kunne hæve pokalen sammen med den professionelle danser, Thomas Evers Poulsen.
De vandt foran parret Erik Peitersen og Marianne Eihilt, der måtte tage til takke med en andenplads, selvom begge par fik 120 point i sidste program.
2. David Owe og Vickie Jo Ringgaard (Efteråret 2005)
I efteråret 2005 var det endnu en skuespiller, der stak af sted med hæderen som vinder af Vild med dans. Det var David Owe, der sammen med den professionelle danser Vickie Jo Ringgaard kunne hæve trofæet.
Parret vandt 1.-pladsen foran næsen på Eskild Ebbesen og Marianne Eihilt. Eihilt måtte dermed tage til takke med andenpladsen endnu en gang.
3. Christina Roslyng og Steen Lund (2006)
I året 2006 var det en sportskvinde, der kunne kalde sig vinder af Vild med dans sammen med makkeren Steen Lund.
Den danske håndboldspiller og den professionelle danser vandt trofæet foran Simon Matthew og Viktoria Franova, der altså måtte nøjes med andenpladsen, selvom sidstnævnte faktisk havde 73 dommerpoint mod Roslyngs og Lunds 65. Her var det altså seerne, der havde det sidste og yderst afgørende ord endnu en gang.
4. Robert Hansen og Marianne Eihilt (2007)
I 2007 kunne den altid energiske skuespiller, Robert Hansen, juble højest sammen med makkeren, Marianne Eihilt, da de vandt finalen.
Dermed blev det fjerde gang, der var lykkens gang for den charmerende Marianne Eihilt. Hansen og Eihilt vandt foran Vicki Berlin og Jesper Dalsgaard/Steen Lund i finalen.
5. Joachim B. Olsen og Marianne Eihilt (2008)
At Joachim B. Olsen var dygtig på et dansegulv kom nok bag på de fleste, når man skulle tage hans fysik i betragtning. Men ikke mindst overraskende sportsmanden, som i dag er politiker, alt og alle.
Han strøg helt til tops sammen med smukke Marianne Eihilt, der for andet år i træk kunne kalde sig vinder af Vild med dans sammen med sin partner. På andenpladsen endte ridepigen Tina Lund og Tobias Karlsson.
6. Casper Elgaard og Vickie Jo Ringgaard (2009)
Endnu en sportsmand kunne løfte det prestigefyldte trofæ i 2009. I 6. sæson var det racerkører Casper Elgaard, som dansede sig ind i danskernes og dommernes hjerter sammen med den professionelle danser Vickie Jo Ringgaard.
Elgaard og Jo Ringgaard scorede maksimum-point i sidste program med 120, hvilket Malena Belafonte og Silas Holst også gjorde på andenpladsen.
Dermed var det seerne, der valgte, at Casper Elgaard og Vickie Jo Ringgaard skulle vinde titlen, selvom Belafonte og Holst havde været ét af de absolutte favorit-par hos bookmakerne.
7. Cecilie Hother og Mads Vad (2010)
Cecilie Hother er altså meget kompetent, når det gælder at forudsige vejret. Det var hun i hvert fald tilbage i 2010. I dag er hun som bekendt vært på TV 2 FRI.
I 7. sæson dansede hun sammen med Mads Vad, og det gjorde de så overbevisende, at de sikrede sig en førsteplads.
Det charmerende par Hother og Vad snuppede 111 point i finalen, hvilket var et point mere end Laura Drasbæk og Silas Holst på andenpladsen. Samtidig var seerne vildest med Hother og Vad.
8. Sophie Fjellvang-Sølling og Silas Holst (2011)
I ottende sæson kunne endnu en sportskvinde knytte næverne sammen med makkeren Silas Holst. Sportskvinden var den danske skicross-løber Sophie Fjellvang-Sølling.
Smukke Sophie Fjellvang-Sølling og charmerende Silas Holst scorede 116 point hos dommerne i finalen. Og seerne var tilsyneladende helt enige med dommerne.
Derfor vandt parret foran bokser Patrick Nielsen og den sexede danser Claudia Rex, som måtte nøjes med 113 point og andenpladsen.
9. Joakim Ingversen og Claudia Rex (2012)
I 2012, nærmere bestemt sæson 9, fik smukke Claudia Rex dog taget revanche. Her vandt hun trofæet sammen med damernes ven, Joakim Ingversen, som bl.a. er kendt fra TV 2-showet Bingo Banko.
Ingversen og Rex dansede sig frem til 116 point i finalen hos dommerne. Det var samme antal point som Louise Mieritz og Silas Holst fik. Dermed var det op til seerne at afgøre, hvem der skulle vinde.
Her vandt Joakim Ingversen og Claudia Rex altså med både sex-faktor og flot dans.
10. Mie Skov og Mads Vad (2013)
Mie Skov og Mads Vad vandt Vild med dans 2013. De vandt over Uffe Holm og Karina Frimodt i finalen. Mange bookmakere troede ellers, at hele Danmarks Allan Simonsen ville stikke af sted med sejren. Men ham og Sofie Kruuse måtte altså se sig slået i semifinalen, trods stor opbakning fra størstedelen af nationen.
I Vild med dans sæson 10 deltog følgende par:
Mette Blomsterberg – Michael Olesen
Mads Laudrup – Claudia Rex
Le Gammeltoft – Frederik Nonnemann
Charlotte Fich – Marc Christensen
Mathilde Norholt – Thomas Evers Poulsen
Allan Simonsen – Sofie Kruuse
Claes Bang – Katrine Bonde
Mie Skov – Mads Vad
Thomas Ernst – Malene Østergaard
Uffe Holm – Karina Frimodt
Maria Lucia – Morten Kjeldgaard
Mattias Hundebøll – Mie Moltke
Den nye medvært til Claus Elming bliver den tidligere model, Sarah Grünewald. Mens dommerpanelet er det samme som 2012, nemlig Jens Werner, Britt Bendixen, Anne Laxholm samt Nikolaj Hübbe.
1 kommentar
Kæmpe tillykke til vinderne af 2013: Mie Skov og Mads Vad